1
2
3
4
5
6
7
Case
Thisted Forsikring
Superwood
Rockwool Fonden
Pedan
Ejegod Ejendomme
Erik Bruce
Welcon
Løsning
Integrationer
Website
Partner
Happy & Co.
Teknologi
API-udvikling
Vue.js
WordPress

Digitalt men lokalt

Thisted Forsikring er et lokalt forankret forsikringsselskab, med skyhøje digitale ambitioner. Vi har haft fornøjelsen at være teknisk partner på et stort nyt website, der skal fungere som platform for en ny digital strategi.
Opgaven

Udvikling af nyt omfattende website

Thisted Forsikring valgte Convey som udviklingspartner på et stort nyt website. Et omfattende arbejde med kortlægning af brugerrejsen og kundesegmentering udarbejdet af Happy & Co. ligger til grund for den nye digitale indsats. Vi blev præsenteret for et fuldt skræddersyet design og UX på det nye website, hvor opgaven for os, lå i at bygge en backend samt frontend, der for Thisted Forsikring er nem at vedligeholde og arbejde med i det daglige – uden vores involvering. Resultatet er blevet et omfattende website, der er nemt for et stort team hos Thisted Forsikring at arbejde med, uden at gå på kompromis med visuel identitet, layout og indhold. Websitet er forberedt til fremtiden, på en platform vi nemt kan udvide i takt med nye behov – første skridt var integrationen af kundeportalen, som kom i mål allerede før lanceringen.
Brugerrejsen

Specialudviklet tilbudsflow

En af de mere komplekse dele af websitet er et omfattende tilbudsflow. Tilbudsflowet er et resultat af et omfattende analysearbejde omkring brugerrejsen. I tilbudsflowet kan brugeren sammensætte og indhente forsikringstilbud, samt booke tid hos assurandøren, der er tilgængelig på den valgte dato. Tilbudsflowet kigger ind i forskellige dele af websitets data, samt i nummerpladedatabaser, så vedligeholdelsen er så strømlinet som muligt. Fra de enkelte forsikringssider, føres brugeren direkte over i de relevante steps i tilbudsflowet, så brugerrejsen ikke ophører. Tilbudsflowet er udviklet i moderne frontend-teknologi (Vue.js), så siden ikke genindlæses, men holder brugeren på siden, i alle stadier.  

Modulbibliotek

Websitet benytter vores modulbibliotek med specifikke moduler tilpasset Thisted Forsikring. Modulbiblioteket gør det nemt for teamet hos Thisted Forsikring at opbygge nye landing pages eller tilføje elementer til eksisterende sider, uden at skulle bekymre sig om layout, farver, fonte og responsivitet. Udfyld indhold – udgiv – nyd.

Katrine Dahl Clement

HR- og kommunikationschef Thisted Forsikring A/S
Vi har haft et forrygende godt samarbejde med Convey om vores nye hjemmeside. De imponerede os fra første møde med en tårnhøj faglighed med fokus på gode løsninger. Convey satte sig grundigt ind i vores behov, gik i konstruktiv dialog og bragte input til bordet vi ikke selv havde tænkt på. Derpå leverede de først et gennemtænkt og realistisk tilbud der holdt vand hele vejen, og som næste skridt et website og en backend der er endnu bedre end vi havde turdet håbe på.